Business i Holstebro: Havvind, rekruttering og et kritisk erhvervssignal

September 2026 var præget af energi, erhvervspolitik og rekruttering i Holstebro Kommune. Måneden bød blandt andet på en ny milepæl for Thor Havvindmøllepark, åbningen af RWE’s servicebygning i Thorsminde, et samarbejde mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet om arbejdsmarkedet samt en debat om kommunens placering i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed.

Kort overblik

Den 23. september oplyste Holstebro Kommune, at Thor Havvindmøllepark leverede strøm til elnettet, og at energiselskabet RWE havde indviet en ny servicebygning i Thorsminde. Begge begivenheder blev knyttet til kommunens fortsatte arbejde med energiområdet og til planerne for Energy Hub Holstebro. For lokale virksomheder var udviklingen især relevant, fordi havvind og servicefunktioner kunne skabe efterspørgsel efter kompetencer, leverancer og samarbejder i Nordvestjylland.

September indeholdt også en erhvervspolitisk reaktion på Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Holstebro blev placeret som nummer 46, hvilket blev mødt med kritik fra borgmester Kenneth Tønning. Resultatet gav dermed anledning til en lokal diskussion om kommunens rammevilkår for virksomheder og om, hvilke områder der skulle forbedres.

På arbejdsmarkedsområdet indgik Holstebro Kommune en samarbejdsaftale med Aarhus Universitet. Aftalen skulle give et bedre grundlag for rekruttering til virksomheder og for kandidater på jobmarkedet. Den koblede kommunens beskæftigelsesindsats med universitetets viden og pegede på et konkret behov i området: at gøre det lettere for virksomheder at finde relevante medarbejdere og for ledige eller jobsøgende at finde passende arbejde.

Thor Havvindmøllepark leverede strøm til elnettet.
RWE indviede en servicebygning i Thorsminde.
Holstebro Kommune blev placeret som nummer 46 i Dansk Industris erhvervsvenlighedsundersøgelse.
Kommunen og Aarhus Universitet indgik en samarbejdsaftale om rekruttering og arbejdsmarked.

Havvind og nye energifunktioner i Thorsminde

Thor Havvindmøllepark nåede i september den konkrete driftsmilepæl, at parken leverede strøm til elnettet. Det var en overgang fra anlæg og etablering til faktisk energiproduktion. For Holstebro Kommune havde det betydning ud over selve elproduktionen, fordi havvindprojektet placerede Thorsminde og kommunen i en større værdikæde med drift, vedligeholdelse, transport, teknik og service.

RWE’s indvielse af servicebygningen i Thorsminde gav energisatsningen en lokal fysisk forankring. En servicebygning fungerede som base for aktiviteter omkring drift og vedligeholdelse, og placeringen gjorde Thorsminde til mere end et sted, hvor energien blev produceret offshore. For erhvervslivet kunne det betyde en tættere kontaktflade til en international energivirksomhed og til de leverandører, der indgik i havvindparkens løbende drift.

Holstebro Kommune beskrev de to septembermilepæle som et afsæt til næste fase i den grønne omstilling. Kommunen koblede udviklingen til nye havvindudbud og ambitiøse planer for Energy Hub Holstebro. Den lokale betydning lå dermed både i de aktiviteter, der allerede var synlige i Thorsminde, og i arbejdet med at tiltrække eller udvikle flere energirelaterede funktioner i kommunen.

For virksomheder i Holstebro Kommune handlede energidagsordenen derfor ikke kun om klima og elproduktion. Den handlede også om markedsmuligheder og kompetencebehov. Havvind krævede blandt andet tekniske, maritime og logistiske ydelser, mens en fortsat udvikling af Energy Hub Holstebro ville kræve samarbejde mellem kommune, energiselskaber, uddannelsesmiljøer og lokale virksomheder. Kilderne dokumenterede milepælene og planretningen, men ikke et bestemt antal nye lokale arbejdspladser.

Erhvervsvenlighed blev et lokalt stridspunkt

Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed blev offentliggjort i begyndelsen af september, og Holstebro Kommune blev placeret som nummer 46. Ifølge den lokale omtale var placeringen et fald på 25 pladser. Resultatet blev dermed et konkret pejlemærke for virksomhedernes vurdering af kommunens rammer og ikke blot en generel debat om erhvervspolitik.

Borgmester Kenneth Tønning beskrev placeringen som utilfredsstillende. Den politiske reaktion viste, at undersøgelsen blev opfattet som et signal fra virksomhederne om områder, hvor kommunen skulle forbedre sin indsats. En placering i en rangliste forklarede ikke alene, hvilke konkrete forhold der trak resultatet ned, men den satte erhvervsservice, dialog og kommunal sagsbehandling på dagsordenen.

For lokale virksomheder var undersøgelsen relevant, fordi erhvervsvenlighed blandt andet blev forbundet med de praktiske vilkår ved at drive virksomhed. Det kunne omfatte kontakten til kommunen, behandling af byggesager, adgang til erhvervsarealer og den løbende dialog om vækst og rekruttering. Septemberdebatten dokumenterede først og fremmest resultatet og den politiske reaktion; den gav ikke grundlag for at fastslå, at én bestemt kommunal indsats alene havde udløst tilbagegangen.

ErhvervsForum Holstebro beskrev samtidig organisationens rolle som at arbejde for erhvervslivet i Holstebro Kommune og skabe bedre betingelser for at drive virksomhed. Set i den sammenhæng blev målingen et input til dialogen mellem virksomheder, erhvervsorganisationer og kommune. For Holstebro Kommune var udfordringen at omsætte kritikken til konkrete forbedringer, som virksomhederne kunne mærke i deres kontakt med den kommunale administration.

Rekruttering blev koblet tættere til universitetet

Den 25. september blev samarbejdsaftalen mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet omtalt som et initiativ, der skulle give et bedre grundlag for rekruttering til virksomheder og for kandidater på jobmarkedet. Aftalen placerede arbejdsmarkedets behov i en mere systematisk ramme og knyttede kommunens beskæftigelsesarbejde sammen med et universitet, der kunne bidrage med viden om kandidater og kompetencer.

Den lokale udfordring var konkret: Virksomheder havde brug for at finde medarbejdere med de rette kvalifikationer, mens kandidater havde brug for at finde relevante jobmuligheder. Et tættere samarbejde kunne understøtte bedre match mellem virksomheder og jobsøgende. Kilden beskrev formålet med aftalen, men indeholdt ikke oplysninger om et fast antal deltagende virksomheder, konkrete jobåbninger eller målbare resultater fra september.

For Holstebro Kommune havde samarbejdet også betydning for kommunens rolle som arbejdsmarkedsaktør. Kommunen arbejdede ikke kun med udbetaling af ydelser og beskæftigelsesforløb, men også med at forbinde virksomheder, kandidater og uddannelsesmiljøer. Det var særligt relevant i en kommune, hvor både industri, energi, handel, service og offentlige arbejdspladser havde behov for forskellige typer arbejdskraft.

Aftalen kunne samtidig styrke grundlaget for at fastholde højtuddannede og andre specialiserede medarbejdere i området, fordi kandidater blev koblet tættere til lokale virksomheder. Denne effekt var ikke dokumenteret som et resultat i september, men formålet med samarbejdet var klart beskrevet: at forbedre rekrutteringen for virksomheder og skabe et bedre grundlag for kandidater på jobmarkedet.

Grøn omstilling fik en bredere erhvervsramme

Holstebro Kommunes erhvervskalender viste i september og efteråret 2026 et tilbud om støtte til cirkulær omstilling i bygge- og anlægsbranchen. Midlerne var rettet mod værdikæder inden for byggeri og anlæg, og projekterne skulle have fokus på affaldsreduktion og CO2-besparelser. Initiativet gjorde den grønne omstilling konkret for virksomheder, der arbejdede med materialer, byggeprocesser og anlægsopgaver.

Støtteordningen var relevant for lokale virksomheder, fordi krav om mindre affald og lavere udledning kunne påvirke både produktion, indkøb og samarbejder. En værdikædetilgang betød, at omstillingen ikke kun blev placeret hos den enkelte entreprenør, men kunne gennemføres i samarbejde mellem virksomheder og andre aktører. Kilden oplyste ikke, hvor mange Holstebro-virksomheder der søgte støtte, eller hvor store beløb der blev tildelt i september.

Energiområdet og den cirkulære omstilling var to forskellige spor, men de havde en fælles erhvervsmæssig dimension. Begge handlede om at omsætte politiske mål til aktiviteter, som virksomheder kunne deltage i gennem investeringer, serviceydelser og nye samarbejder. I Holstebro Kommune blev den grønne dagsorden derfor både knyttet til store energiprojekter ved vestkysten og til omstilling i mere traditionelle brancher som byggeri og anlæg.

Kommunens erhvervsindsats omfattede også information om iværksætteri, erhvervsgrunde, byggeri samt rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft. Set samlet viste septembermaterialet en erhvervspolitik med flere parallelle opgaver: at skabe adgang til nye grønne markeder, at hjælpe virksomheder med omstilling og at forbedre virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere. Der var ikke i de tilgængelige kilder belæg for at måle effekten af disse indsatser i måneden.

Lokale rammer og næste erhvervspolitiske skridt

September 2026 samlede flere udviklingsspor, som rakte ud over den enkelte måned. Thor Havvindmølleparks levering af strøm og RWE’s servicebygning gav energiområdet en konkret driftsside. Samarbejdet med Aarhus Universitet rettede sig mod arbejdsmarkedet, mens Dansk Industris placering satte fokus på kommunens relation til de eksisterende virksomheder. De tre spor berørte forskellige dele af erhvervslivet, men havde alle betydning for kommunens muligheder for at skabe og fastholde aktivitet.

For Holstebro Kommune var den erhvervspolitiske opgave derfor todelt. Kommunen skulle understøtte nye investeringer og teknologiske områder som havvind og energi, samtidig med at den skulle levere en velfungerende hverdag for virksomheder, der allerede havde aktiviteter i kommunen. Debatten om placeringen som nummer 46 viste, at store visioner ikke stod alene; virksomhedernes vurdering af de kommunale rammevilkår havde også vægt.

Arbejdsmarkedet bandt flere af septemberbegivenhederne sammen. Energiudvikling, bygge- og anlægsprojekter og almindelig virksomhedsdrift krævede medarbejdere med relevante kompetencer. Samarbejdet med Aarhus Universitet adresserede rekrutteringsdelen, mens planerne om Energy Hub Holstebro pegede mod et behov for at udvikle kompetencer, der passede til den grønne omstilling. Der blev ikke offentliggjort en samlet lokal prognose for behovet i de tilgængelige kilder.

Ved udgangen af måneden stod Holstebro Kommune med både en synlig energimilepæl og en tydelig erhvervspolitisk udfordring. Kommunen kunne dokumentere fremdrift på havvind og havde igangsat samarbejder om rekruttering og grøn omstilling. Samtidig viste ranglisteplaceringen, at virksomhedernes oplevelse af kommunens erhvervsservice fortsat var et centralt tema. De forhold gav september et konkret erhvervspolitisk indhold, uden at kilderne dokumenterede effekter i form af bestemte investeringer eller nye arbejdspladser.